Elsystem og belysning

 

Denne artikel handler om elsystemet i en båd med påhængsmotor,

og ingen andre muligheder for opladning end landsstrøm.

Hvis man skal løse sine behov for tilstrækkelig meget strøm til navigation og komfort, så man ikke er afhængig af jævnlig kontakt med civilisationen, er der to principielle måder: Den ene er at man har sig tilstrækkelig forsyning i form af generator på en indenbords motor, solceller, vindmølle, flere batterier m.v. Disse løsninger giver mulighed for mere komfort (køleskab f.eks.), men fælles for alle løsninger er at de er dyre, tunge, og  kræver reparation og vedligeholdelse på et eller andet tidspunkt.  Alternativt reducerer man forbruget, så et enkelt batteri kan holde det meste af en ferietur. Denne løsnings konsekvens er at livet ombord bliver lidt mere kamping end komfort. Men lunken hvidvin smager nu også fint, når bare udsigten og selskabet er i orden! I mit tilfælde er det OK, jeg sejler for at være mest muligt udenfor i al slags vejr og sejle mest muligt med sejl. Udgangspunktet var altså at båden skulle være simpel. Samtidig har jeg ikke lyst til hverken åben ild i f.eks. petroleumslamper, eller hele tiden at huske børnene på at slukke lyset. Jeg havde heller ikke lyst til at bruge formuer på nye lamper og udstyr.

Udstyret i båden, der er tilsluttet 12 V, er log og lod (i samme instrument), kompaslys, autopilot, VHF (bærbar, så kun ved opladning), projektør og belysning. Hertil kommer, med egne batterier, almindelig AM/FM radio og 2 håndholdte GPS’er.

Første skridt var at udskifte elledningsnettet. Efter at have set på de oprindelige kabler endte jeg med at trække nye overalt med kraftigere dimensioner. Der er kabelrør i en Magic, så det er ret nemt at trække nye ved at bruge de gamle som træksnore. 

Det gamle elpanel blev udskiftet med et nyt i samme størrelse og samme placering på skottet ved pantryet i bagbord side. Der blev monteret to plastdåser fra byggemarkedets elafdeling til at samle ledninger med samlemuffer, og hovedafbryderen blev flyttet nær elpanelet  Batteriet blev flyttet til bagbord forreste kistebænk i kahytten for at afkorte ledningslængden, og få modvægt til påhængsmotoren, der sidder i styrbord side. Batteriet er spændt fast med en kraftig gjord.

 

Alle kabler til kahytsbelysning og lanterner bliver ført frem i bagbord side, og går langs skottet til toiletlampe m.v. Agterud går der et kraftigt kabel bag om cockpittet til autopiloten. Stikket til autopiloten har tidligere siddet helt nede ved cockpitbunden, alt for tæt på vand fra vask og skumsprøjt. Det blev flyttet op i udluftningsristen (for at undgå flere huller i glasfiberen). Ledningen fra autopilotstikket fortsætter frem igen ind i kahytten til læselampe og cigartænderstik ved kahytsnedgangen til styrbord. Her skal senere monteres en stationær VHF.

Jeg er ikke elektriker, men det forhindrede mig ikke i at lave et eldiagram og nummerere ledninger med små nummerklemmer på ledningerne. Det var under alle omstændigheder en god ide at tænke tingene igennem inden det første kabel blev trukket, få lidt system i kabelfarverne, og ide om hvor mange meter kabel man skal købe.

Lamper med lysdioder var frygtelig dyre og grimme i bådudstyrsforretningerne. Det fik mig i gang med at finde alternative 12 V energibesparende lamper, der samtidig kunne give mere lys i kahytten. Den billige, og meget energieffektive løsning blev almindelige sengelamper med GU 10 fatning (en slags bajonetfatning, der mest bruges til halogenspots) fra helt almindelig lampeforretning til ca. 130 kr. stykket, og LED lamper til 12 V til ca. 60 kr. stykket (fra Solkraft.dk i Århus). Strømforbruget er ca. 1,5 W, og lamperne giver fint med lys. Farven er lidt speciel gullig, men de fås også i hvid, der er meget hvid og næste blålig.

 

Over pantryet er monteret en plafond med E 27 gevindfatning (den helt normale fatningsstørrelse til 230 V). I den er monteret en sparepære til 12 V (også fra Solkraft.dk), og 2 røde små LED pærer i siden til natsejlads (eller  lummert hyggelys). De røde lamper har GU 4 fatninger, men jeg har loddet ledninger på, isoleret med vulkaniserende tape, og monteret dem i lampen med plasticstrips. Kontakten er en standard LK 230 V dobbeltkontakt skruet i loftspladen.

 

 

 

 

 

 

 

 

På toilettet sidder en tilsvarende plafond, men kun med en hvid sparepære og en enkeltkontakt. Den giver fint lys, men fylder lidt meget visuelt, og man kommer nemt til at tænde for kontakten når man f.eks. tumler lidt rundt ved omklædning. Pladsen inde i lampen bruges til kabelsamledåse.

 

 

 

 

 

 

 

 

Over bordet er monteret en halvmåneformet stållampe fra et byggemarked, tilpasset på samme måde som pantrylampen med sparepære og rød lysdiodepære.

 

Den kombinerede lanterne foran, og agterlanternen, blev skiftet ud med en enkelt trefarvet lanterne i toppen. Mest for at få mere plads foran i pulpitten til rullefokstromlen og nedhal til genakkeren, og fordi påhængsmotoren i løftet tilstand dækkede for agterlanternen. Den kombinerede lanterne har p.t. en traditionel glødelampe, men der er i modsætning til før kun én pære. Rigtige lysdiodelanterner er frygtelig dyre, men der er ved at dukke lysdiodepærer op på markedet, der kan bruges på samme måde som glødelamper, så det bliver næste udskiftning. På toppen af lanternen sidder Windexen og en glødelampe.